Budgetaftale for 2027-2030 er på plads

15-09-2026

SF, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti, Hvidovrelisten, Liberal Alliance, Det Radikale Venstre og Enhedslisten har indgået en aftale om Hvidovre Kommunes budget for de kommende år

Partierne bag budgetaftalen

Budgetaftalen bygger i det væsentlige videre på det fundament, der er blevet lagt med de to foregående års budgetter. Med udgangspunkt i visionen ”Hvidovrestrategien” og ved hjælp af langsigtede investeringer, effektiviseringer og flere indtægter til kommunen vil Kommunalbestyrelsen fastholde og styrke velfærden særligt for børn, unge og ældre og samtidig sikre økonomisk balance.

”Jeg er glad for, at et stort flertal i Kommunalbestyrelsen igen har fundet fælles fodslag og landet en bred budgetaftale på tværs af partier. Det er en aftale, som fortsætter ad de gode solide spor, en enig kommunalbestyrelse lagde for Hvidovres fremtid for to år siden. Aftalen viser, at der er et ønske i kommunalbestyrelsen om at stå sammen om at løfte det mandat, som vælgerne på tværs af politisk overbevisning har givet hos. Partierne bag den nye budgetaftale fortsætter den gode udvikling, som allerede er i gang i Hvidovre, og så er der kommet nogle få men fine nye initiativer med, som vil få en positiv betydning for både små og store i vores by”, siger borgmester Anders Wolf Frisdahl Andresen i en pressemeddelelse.

Han sender samtidig en tak til de borgere, kommunalt ansatte, råd, nævn og bestyrelser, der i løbet af arbejdet med kommunens budget for 2027 er kommet med input og høringssvar.

Se pressemeddelelse om budgetaftalen

Se budgetaftalen for 2027-2030

Se andet materiale om budget 2027-2030