Forslag til Tillæg nr. 12 til Kommuneplan 2021 for Hvidovre Havn

01-09-2026

Kommunalbestyrelsen har den 25. august 2026 besluttet at sende forslag til Tillæg nr. 12 til Kommuneplan 2021 for Hvidovre Havn i offentlig høring fra den 1. september 2026 til den 29. september 2026.

Luftfoto af Hvidovre Havn

Tillæggets formål og indhold

Som forudsætning for at kunne vedtage Lokalplan 350 for Hvidovre Havn, skal der ske en mindre ændring i kommuneplanen. Derfor har administrationen udarbejdet et forslag til Tillæg nr. 12 til Kommuneplan 2021.

Kommuneplantillægget omfatter rammeområderne 3F6 og 3T1 i Kommuneplan 2021.

Med Tillæg nr. 12 justeres afgrænsningen, så rammeområde 3T1 fremover omfatter matr.nr. 18dq, mens rammeområde 3F6 omfatter matr.nr. 24ir og 7000gc. Ændringen foretages, så der kommer overensstemmelse mellem rammeområdernes afgrænsning og ejendommene.

De eksisterende anvendelsesmuligheder samt de bebyggelsesmæssige rammer i de pågældende rammeområder ændres ikke.

Du finder forslag til Tillæg nr. 12 længere nede på denne side. 

Høringsperiode

Forslag til Tillæg nr. 12 vil være i offentlig høring i perioden fra den 1. september 2026 til den 29. september 2026.

Vi vil gerne høre, hvad du mener om forslaget. Du har mulighed for at komme med bemærkninger, ændringsforslag, indsigelser mv. frem til høringsperiodens afslutning. Dine bemærkninger vil indgå i Kommunalbestyrelsens endelige behandling af forslaget.

Du bedes sende dit høringssvar nederst på denne side.

Du kan også sende et brev til følgende adresse:

Hvidovre Kommune,
Center for Plan og Miljø,
Hvidovrevej 278,
2650 Hvidovre

Bemærkningerne skal være kommunen i hænde senest den 29. september 2026.

Miljøvurdering

Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) stiller i visse tilfælde krav om, at der skal laves en miljøvurdering af den pågældende plan.

I forbindelse med udarbejdelsen af forslaget til Tillæg nr.12 til Kommuneplan 2021 har administrationen, efter miljøvurderingslovens § 10 vurderet, at der ikke skal gennemføres en miljøvurdering, jf. § 8, stk. 1 og 2.

Klagevejledning til klage over miljøscreening efter planloven

Efter lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) § 48, stk. 1, kan afgørelser efter § 10 om ikke at udarbejde en miljøvurdering af en plan påklages efter de regler herom, der er fastsat i den lovgivning, som planen eller programmet udarbejdes i henhold til, i dette tilfælde planloven.

Afgørelsen kan derfor påklages til Planklagenævnet. Eventuel klage skal indgives ved brug af Klageportalen via www.borger.dk eller www.virk.dk. Klagen skal være indgivet inden fire uger efter modtagelse af afgørelsen. Hvis du vil indbringe afgørelsen for domstolene, skal dette ske inden 6 måneder efter modtagelsen af afgørelsen.

Vejledning til Klageportal og gebyrordning findes på Nævnenes Hus´ hjemmeside. Gebyret er aktuelt 900 kr. for private og 1.800 kr. for virksomheder. Gebyret tilbagebetales hvis klagen fører til, at den påklagede afgørelse ændres eller ophæves, hvis du får helt eller delvis medhold i din klage, eller hvis klagen afvises som følge af overskredet klagefrist, manglende klageberettigelse, eller fordi klagen ikke er omfattet af Planklagenævnets kompetence.

Eventuel domstolsprøvelse

Hvis du vil have afgørelsen behandlet af en domstol, skal søgsmål til prøvelse af afgørelsen være anlagt inden 6 måneder efter, at afgørelsen er medoffentligt bekendtgjort.

Info

Type Høring
Høringsperiode 1. september 2026 - 29. september 2026
Frist for høringssvar 29. september 2026

Dit høringsvar

Upload

10 MB grænse. Tilladte typer: jpg, jpeg, gif, png, txt, doc, docx, xls, xlsx, pdf, ppt, pptx, pps

Betingelser

Dit svar offentliggøres

Følgende oplysninger offentliggøres ved politisk behandling af høringen:

  • Dit navn
  • Adresse
  • Postnummer
  • By
  • Høringssvar
  • Eventuelle bilag

Man må altså ikke afgive anonyme høringssvar. Anonyme høringssvar behandles ikke.

Vi offentliggør dit høringssvar ved politisk behandling af høringen, fordi det er en offentlig høring, hvor høringssvar under alle omstændigheder er omfattet af retten til aktindsigt og offentliggøres i forbindelse med den politiske behandling. 

Personlige oplysninger

Da dit høringssvar offentliggøres, opfordrer vi til, at du tænker over hvilke personlige oplysninger, du skriver i dit høringssvar, og at dit høringssvar ikke indeholder følsomme personlige oplysninger fx om helbredsmæssige forhold eller cpr-nummer.

Hvis dit svar kræver, at du beskriver følsomme personlige forhold - fx om helbredsmæssige forhold - som du ikke vil have offentliggjort, så kontakt den forvaltning, der er afsender på den konkrete høring, for at høre hvordan du skal indsende dit høringssvar.

Hvidovre Kommune registrerer og bruger de oplysninger, du giver os i forbindelse med din henvendelse. Vi bruger oplysningerne for bedre at kunne besvare din henvendelse. Hvidovre Kommune er dataansvarlig for behandlingen af de personoplysninger, du sender til os.

Felter med (*) skal udfyldes

Antal indsendte besvarelser 0