Afgørelse om at opførelse af idrætshal på Risbjergskolen ikke er omfattet af miljøvurderingspligt

31-03-2026

Hvidovre Kommune har den 31. marts 2026 truffet afgørelse om at opførelse af idrætshal på Risbjergskolen ikke er omfattet af miljøvurderingspligt.

Hvidovre Kommune, Center for Trafik og Ejendomme, har ansøgt Hvidovre Kommune, Center for Plan og Miljø, om at træffe afgørelse efter miljøvurderingsloven om, hvorvidt opførelse af ny idrætshal på Risbjergskolen er omfattet af miljøvurderingspligt. Ansøgningen er indsendt af BBP Arkitekter på vegne af Hvidovre Kommune, Center for Trafik og Ejendomme. 

Den ansøgte idrætshal ligger på Risbjergvej 20, 2650 Hvidovre. Idrætshallen har et bebygget areal på 1.577 m². Til hallens brug etableres 10 parkeringspladser med ny udkørsel samt 30 pladser til cykelparkering. Derudover etableres et forsinkelsesbassin til regnvand med et volumen på 540 m³.   

Bygge- og anlægsarbejdet er ansøgt gennemført i perioden maj/juni 2026 – 1. oktober 2027.

Hvidovre Kommune, Center for Plan og Miljø, vurderer, at det ansøgte projekt ikke forventes at påvirke miljøet væsentligt. Projektet er derfor ikke omfattet af miljøvurderingspligt. Afgørelsen er truffet med hjemmel i miljøvurderingslovens § 21.

Du kan læse mere om det ansøgte projekt, kommunens afgørelse og om lovgrundlaget i den vedlagte afgørelse længere nede på siden. 

Hvis du har spørgsmål, kan du rette henvendelse til Center for Plan og Miljø på telefon 36 39 36 39 eller på mail miljo@hvidovre.dk

Klagevejledning

Hvidovre Kommunes afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet, jævnfør miljøvurderingsloven § 49. Klagefristen er 4 uger efter afgørelsen er offentliggjort.

Du klager via Klageportalen, som du finder via www.naevneneshus.dkwww.borger.dk eller www.virk.dk.

Du kan læse afgørelsen ved at følge nedenstående link. Der er en klagevejledning nederst i afgørelsen.

Info

Type Offentliggørelse
Klagefrist 28. april 2026