Udbygningen er omfattet af anlægslov nr. 625 af 11. juni 2024. Projektet indebærer udvidelse af vejarealet og etablering af parallelle fordelingsveje, som medfører behov for tilpasning og opgradering af motorvejens afvanding.
Afvandingen sker via både eksisterende og nye regnvandsbassiner, som opgraderes eller etableres efter gældende BAT-krav (bedst tilgængelige teknik).
Tilladelsen omfatter udledning fra tre regnvandsbassiner RVB1, RVB2 (beliggende i Brøndby Kommune) og RVB3 (beliggende i Hvidovre Kommune) til Fæstningskanalen. Fæstningskanalen leder videre til Holmesø, der står i hydraulisk kontakt med Køge Bugt – begge målsatte vandområder efter vandområdeplanerne 2021–2027.
Samlet set vil udvidelsen af bassinerne og forbedringen af rensekapaciteten medføre en reduktion af tilførsel af næringsstoffer og miljøfarlige forurenende stoffer sammenlignet med den eksisterende situation. Udledningen vurderes derfor ikke at forringe den kemiske eller økologiske tilstand i de berørte recipienter eller hindre deres målopfyldelse.
Lovgrundlag
Udledningstilladelsen er givet efter Miljøbeskyttelseslovens §28 stk. 1.
Udbygningen er omfattet af anlægslov nr. 625 af 11. juni 2024.
Klageadgang
Det er fastlagt i miljøbeskyttelseslovens §§ 98-100, hvem der er klageberettiget. Det fremgår bl.a. af lovens § 98, stk. 1, nr. 1 og 2, at afgørelsens adressat og enhver, der har en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald, kan klage. Derudover er bl.a. en række lokale og landsdækkende organisationer klageberettigede efter bestemmelsen.
Hvidovre Kommune, Miljø har underrettet følgende om afgørelsen:
Sundhedsstyrelsen, sst@sst.dk
- Friluftsrådet, fr@friluftsraadet.dk
- Danmarks Naturfredningsforening, dn@dn.dk, dnhvidovre-sager@dn.dk.
- Ferskvandsfiskeriforeningen, Formand@ferskvandsfiskeriforeningen.dk
- Danmarks Sportsfiskerforbund, post@sportsfiskerforbundet.dk
- Danmarks Fiskeriforening, mail@dkfisk.dk
- Dansk Ornitologisk Forening, natur@dof.dk
Klage over denne afgørelse kan i henhold til § 6, stk. 2 i lov om udbygning af E20 Amagermotorvejen ske til Transportministeren.
Klagefristen udløber 4 uger efter den 30.4. 2026, hvor afgørelsen annonceres på Hvidovre Kommunes hjemmeside.
Klagen skal indgives skriftligt til Hvidovre Kommune, miljo@hvidovre.dk
Hvis klagen ikke giver Hvidovre Kommune anledning til at ændre afgørelsen, sender kommunen klagen til Transportministeriet, Frederiksholms Kanal 27, 1220 København K eller trm@trm.dk, snarest og som udgangspunkt senest 3 uger efter modtagelsen af klagen i Hvidovre Kommune.