Afgørelse om at etablering af virksomheden Verdis A/S på Kanalholmen 24 ikke er omfattet af miljøvurderingspligt

29-09-2025

Hvidovre Kommune har den 29. september 2025 truffet afgørelse om at etablering af virksomheden Verdis A/S på Kanalholmen 24 ikke er omfattet af miljøvurderingspligt

GGroup ApS har den 2. juni 2025 ansøgt Hvidovre Kommune om at træffe afgørelse efter miljøvurderingsloven om, hvorvidt etablering af ny virksomhed Verdis A/S på Kanalholmen 24 er omfattet af miljøvurderingspligt. GGroup ApS har den 15. juli 2025 fremsendt opdateret materiale. Ansøgningen er indsendt på vegne af Verdis A/S.

Den ansøgte virksomhed er et anlæg til genanvendelse af bleaffald og omlastning af genanvendelige affaldsfraktioner, og omfatter opførelse af en hal på 4.500 m² og en kedelbygning på 46 m². 

Hvidovre Kommune vurderer, at det ansøgte projekt ikke forventes at påvirke miljøet væsentligt. Projektet er derfor ikke omfattet af miljøvurderingspligt. Afgørelsen er truffet med hjemmel i miljøvurderingslovens § 21.

Du kan læse mere om det ansøgte projekt, om kommunens afgørelse og om lovgrundlaget i den vedlagte afgørelse længere nede på siden.

Hvis du har spørgsmål, kan du rette henvendelse til Center for Plan og Miljø på tlf. 36393639 eller på mail miljo@hvidovre.dk.

Klagevejledning

Hvidovre Kommunes afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet, jævnfør miljøvurderingsloven § 49. Klagefristen er 4 uger efter afgørelsen er meddelt. Klagen skal således være indgivet senest den 27. oktober 2025.

Du klager via Klageportalen, som du finder via www.naevneneshus.dkwww.borger.dk eller www.virk.dk.

Du kan læse afgørelsen ved at følge nedenstående link. Der er en klagevejledning nederst i afgørelsen. 

Type Offentliggørelse
Klagefrist  27. oktober 2025