Artelia A/S har ansøgt Hvidovre Kommune om at træffe afgørelse efter miljøvurderingsloven om, hvorvidt etablering af parkeringsareal med regnvandsbede på Jernholmen 49, 2650 Hvidovre er omfattet af miljøvurderingspligt. Ansøgningen er fremsendt på vegne af ejendommens ejer Catena Jernholmen ApS.
Det ansøgte projekt omfatter etablering af et parkeringsanlæg med et befæstet areal på 2.500 m² og areal på 3.000 m² med grøfter til opsamling af regnvand. Anlægsarbejdet forventes gennemført i 2025 og afsluttet ultimo 2025.
Hvidovre Kommune vurderer, at realisering af det ansøgte projekt ikke forventes at påvirke miljøet væsentligt. Projektet er derfor ikke omfatte af miljøvurderingspligt. Afgørelsen er truffet med hjemmel i miljøvurderingslovens § 21.
Du kan læse mere om det ansøgte projekt, om kommunens afgørelse og om lovgrundlaget i den vedlagte afgørelse længere nede på siden.
Hvis du har spørgsmål, kan du rette henvendelse til Center for Plan og Miljø på telefon 36 39 36 39 eller e-mail miljo@hvidovre.dk
Klagevejledning
Hvidovre Kommunes afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet, jævnfør miljøvurderingslovens § 49. Klagefristen er 4 uger efter afgørelsen er meddelt. Klagen skal således indgives seneste den 23. april 2025.
Du klager via Klageportalen, som du finder via www.naevneneshus.dk, www.borger.dk eller www.virk.dk. Du logger på Klageportalen med MitID.
Du kan læse afgørelsen ved at følge nedenstående link. Der er en klagevejledning nederst i afgørelsen.
