Landzonetilladelse til midlertidige jorddepoter i Gartnerhaven i forbindelse med boligudbygningen

11-06-2025

By- og Planudvalget har den 2. juni 2025 godkendt, at der meddeles landzonetilladelse til etablering af midlertidige jorddepoter i Gartnerhaven i forbindelse med boligudbygningen

Landzonetilladelsen er meddelt på følgende betingelser:

  • Jorddepoter og køreveje må ikke etableres nærmere end 3 m fra beplantning, der er udpeget som bevaringsværdig i Lokalplan 472
  • Jordoplaget må ikke overskride afgrænsningen af de anviste arealer og må maksimalt have en højde på 5 m over terræn
  • Jordoplaget må ikke placeres nærmere end 10 m fra skel mod naboer uden for lokalplansområdet
  • Inden etableringen af jorddepoterne skal der være opnået de eventuelle andre nødvendige tilladelser efter anden lovgivning, fx jordforureningsloven.

Landzonetilladelsen er meddelt i henhold til planlovens § 35, stk. 1.

Hvis du har spørgsmål til afgørelsen, kan du kontakte Center for Plan og Miljø på telefon 36 39 36 39 eller på e-mail plan@hvidovre.dk.

Klagevejledning

Hvis I ønsker at klage over denne afgørelse, kan I klage til Planklagenævnet. Klagen skal indgives inden den 9. juli 2025.

Man klager via Klageportalen, som I finder via www.naeveneshus.dk, www.borger.dk eller www.virk.dk. Klager til Planklagenævnet skal indgives via klageportalen inden for klagefristen. Klager sendt via e-mail eller brev bliver afvist. I særlige tilfælde kan man dog blive fritaget for at bruge klageportalen – se nedenfor.

I Klageportalen sendes klagen automatisk først til Hvidovre Kommune. I forbindelse med indgivelse af en klage skal kommunen vurdere, om man ønsker at genoptage sin egen afgørelse. Hvis kommunen fastholder sin afgørelse, så videresendes jeres klage til Planklagenævnet. I får besked om videresendelsen. Man skal betale et gebyr til Planklagenævnet på 900 kr. for borgere og 1.800 kr. for virksomheder, organisationer og offentlige myndigheder. Man får i den forbindelse en e-mail med et betalingslink. Det er muligt at videresende en betalingsanmodning fra klageportalen. Anmodningen kan f.eks. sendes til eget bogholderi eller videre til betaling hos en anden.

Planklagenævnet afviser klagen, hvis I sender den uden om Klageportalen, medmindre I forinden er blevet fritaget for brug af Klageportalen. Hvis I ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal I sende en begrundet anmodning til Hvidovre Kommune. Hvidovre Kommune videresender herefter jeres anmodning til Planklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt I kan fritages. Se betingelserne for at blive fritaget på www.naevneneshus.dk.

Info

Type Afgørelse
Klagefrist 9. juli 2025