Forslag til Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan 2023 for Harrestrup Å i Vigerslevparken

08-07-2025

Kommunalbestyrelsen har den 28. april 2025 besluttet at sende forslag til Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan 2023 for Harrestrup Å i Vigerslevparken i offentlig høring.

Tillæggets formål og indhold

Hvidovre Kommune skal udføre et klimatilpasningsprojekt for Vigerslevparken, som udgør et element i det samlede Kapacitetsprojekt for Harrestrup Å. Kapacitetssamarbejdet omfatter 10 kommuner og 4 forsyninger. I alt indeholder kapacitetsprojektet ca. 45 projekter og blev i 2018 vurderet til at koste 1,1 mia. kr.

Projektet Harrestrup Å i Vigerslevparken indeholder primært en delvis regulering af vandløbet samt en skybrudssikring af Hvidovre, i form af et dige som etableres mellem vandløbet og de tilstødende boligområder fra Hvidovre Station i nord til udløbet i Kalveboderne. Diget etableres primært i Vigerslevparken men op til skel. Derfor bliver en række ejendomme i Hvidovre berørt af projektet.

Hvidovre Kommune vurderer, at gældende Spildevandsplan 2023 ikke indeholder de specifikke matrikler for Harrestrup Å i, Vigerslevparken projektet, beliggende i Hvidovre Kommune. Dette giver anledning til, at der er behov for at indarbejde matriklerne for projektet i dette spildevandstillæg nr. 2 til Spildevandsplan 2023.

Hvidovre Kommunes Spildevandsplan 2023 skal derfor suppleres med et tillæg, så klimatilpasningsprojekt for Vigerslevparken kan realiseres på en hensigtsmæssig måde.

Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan 2023 omfatter præcisering af matrikler som er en del medfinansieringsprojektet Harrestrup Å i Vigerslevparken. Medfinansieringsprojektet er en økonomisk ramme for at forsyningen kan finansiere Harrestrup Å i Vigerslevparken projektet i Hvidovre Kommune. 

I den offentlige høring orienteres berørte matrikelejere med brev om tillægget og de konsekvenser tillægget medfører på matriklerne.

 

Høringsperioden er fra den 7. maj til den 8. juli 2025.

Der er mulighed for at komme med bemærkninger og forslag ved at afgive et høringssvar til Center for Plan og Miljø på: miljo@hvidovre.dk Hvis man vil indsende en e-mail, så skal man i emnefeltet skrive ”høring af forslag til tillæg nr. 2 til spildevandsplan 2023”.

Der har været foretaget en miljøscreening og høring af berørte myndigheder. Det blev truffet afgørelse om, at der ikke var pligt til at udføre en fuld VVM.

 

Den videre proces

Tillægget er nu sendt i 8 ugers offentlig høring.

Når den offentlige høring er afsluttet, vil de indkomne forslag og synspunkter blive vurderet. Herefter vil de indgå i kommunalbestyrelsens beslutningsgrundlag for den endelige vedtagelse af tillæg nr. 2 til Spildevandsplan 2023.

Der vil blive udarbejdet en hvidbog for høringssvar og respons til forslaget.

Planen vil blive ændret i de tilfælde, hvor høringssvarene vurderes relevante. Det reviderede forslag til tillæg nr. 2 til Spildevandsplan 2023 vil blive forelagt til godkendelse for kommunalbestyrelsen efterfølgende til endelig vedtagelse.

Alle indsendte høringssvar/bemærkninger er omfattet af offentlighedslovens regler. Det betyder bl.a., at enhver som udgangspunkt har ret til aktindsigt i høringssvarene. Derudover vil alle høringssvar inkl. bilag blive offentliggjort på kommunens hjemmeside i forbindelse med den politiske behandling af sagen. Det betyder at navn, adresse, telefonnummer, mail og andre personlige oplysninger som er oplyst i dit høringssvar, kan blive offentligt tilgængelig, hvis der bedes om aktindsigt i høringssvar. Vi skal derfor opfordre til, at du tænker over hvilke personlige oplysninger du skriver i høringssvaret.

Info

Type Høring
Høringsperiode 7. maj 2025 - 8 juli 2025
Frist for høringssvar 8. juli 2025

Dit høringsvar

Upload

10 MB grænse. Tilladte typer: jpg, jpeg, gif, png, txt, doc, docx, xls, xlsx, pdf, ppt, pptx, pps

Betingelser

Dit svar offentliggøres

Følgende oplysninger offentliggøres ved politisk behandling af høringen:

  • Dit navn
  • Adresse
  • Postnummer
  • By
  • Høringssvar
  • Eventuelle bilag

Man må altså ikke afgive anonyme høringssvar. Anonyme høringssvar behandles ikke.

Vi offentliggør dit høringssvar ved politisk behandling af høringen, fordi det er en offentlig høring, hvor høringssvar under alle omstændigheder er omfattet af retten til aktindsigt og offentliggøres i forbindelse med den politiske behandling. 

Personlige oplysninger

Da dit høringssvar offentliggøres, opfordrer vi til, at du tænker over hvilke personlige oplysninger, du skriver i dit høringssvar, og at dit høringssvar ikke indeholder følsomme personlige oplysninger fx om helbredsmæssige forhold eller cpr-nummer.

Hvis dit svar kræver, at du beskriver følsomme personlige forhold - fx om helbredsmæssige forhold - som du ikke vil have offentliggjort, så kontakt den forvaltning, der er afsender på den konkrete høring, for at høre hvordan du skal indsende dit høringssvar.

Hvidovre Kommune registrerer og bruger de oplysninger, du giver os i forbindelse med din henvendelse. Vi bruger oplysningerne for bedre at kunne besvare din henvendelse. Hvidovre Kommune er dataansvarlig for behandlingen af de personoplysninger, du sender til os.

Felter med (*) skal udfyldes