Formålet med lokalplanen er at udvikle og styrke mulighederne for forretnings- og byliv i lokalplanens område. Forslaget til Lokalplan 152 var fremlagt i offentlig høring i perioden fra 7. maj til 4. juni 2024. Der er i løbet af høringsperioden kommet 13 høringssvar til lokalplansforslaget
Vedtagne ændringer
I forbindelse med den endelige vedtagelse af lokalplanen blev der foretaget mindre ændringer, der blandt andet omfatter:
- En reduktion af byggemuligheden langs Holmelundsvej og en reduktion af den maksimale bebyggelsesprocent for byggefeltet.
- Mulighed for vejadgang til ny etageboligbebyggelse fra enten Holmelundsvej eller Hvidovrevej.
Den endelige udgave af Lokalplan 152 kan findes nederst på denne side. Alle de foretagne ændringer er beskrevet i afsnittet ”Sagsforløb” i lokalplanen.
Retsvirkninger
Efter planlovens § 18 må der ikke retligt eller faktisk etableres forhold, der er i strid med lokalplanens bestemmelser, med mindre der meddeles dispensation til dette efter planlovens § 19. Eksisterende lovlig anvendelse kan dog fortsætte som hidtil, lige som allerede godkendte og lovlige bebyggelser fortsat er lovlige.
Klagevejledning, Planloven
Hvis du ønsker at klage over denne afgørelse, kan du klage til Planklagenævnet.
Klagen skal indgives inden fire uger efter lokalplanens bekendtgørelse, og det vil sige, at den skal indgives inden den 3. januar 2025.
Du klager via Klageportalen, som du finder på www.naevneneshus.dk, www.borger.dk eller www.virk.dk. Du logger på Klageportalen med NEM-ID. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for Hvidovre Kommune via Klageportalen. Når du klager, skal du betale et gebyr til Planklagenævnet på 900 kr. for borgere og 1.800 kr. for virksomheder, organisationer og offentlige myndigheder.
I Klageportalen sendes din klage automatisk først til Hvidovre Kommune. Hvis Hvidovre Kommune fastholder afgørelsen, sender kommunen klagen videre til behandling i nævnet via Klageportalen.
Du får besked om videresendelsen.
Planklagenævnet afviser din klage, hvis du sender den uden om Klageportalen, medmindre du forinden er blevet fritaget for brug af Klageportalen. Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til Hvidovre Kommune. Hvidovre Kommune videresender herefter din anmodning til Planklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt du kan fritages.
Se betingelserne for at blive fritaget på www.naevneneshus.dk.
Eventuel domstolsprøvelse
Hvis du vil have afgørelsen behandlet af en domstol, skal søgsmål til prøvelse af afgørelsen være anlagt inden seks måneder efter, at afgørelsen er medoffentligt bekendtgjort.
