Afgørelse om ingen VVM-pligt ved opgradering af Hvidovre Stadion til afholdelse af Superliga-fodboldkampe 2023

30-06-2023

Hvidovre Kommune, Center for Plan og Miljø har på baggrund af ansøgningsskema udfyldt af projektejer, Hvidovre Kommune, Center for Trafik og ejendomme, foretaget en VVM-screening.

Hvidovre Kommune vurderer at projektet ikke er omfattet VVM-pligt. Og projektet kan gennemføres uden krav om miljøvurdering og § 25-tilladelse.

Projektet omfatter bl.a. etablering af midlertidige tribunepladser på begge sider af de eksisterende tilskuerpladser.

De midlertidige tribuner vil blive etableret over bevaringsværdigetræer, som i den forbindelse vil blive stynet. Der er søgt om dispensation til styningen. Etableringen af de midlertidige tribuner vil blive påbegyndt i primo juli 2023 og anlægsfasen vil være afsluttet umiddelbart før den første kamp spilles i august 2023.Tribunerne vil være opstillet på Hvidovre Stadion i den tidsperiode, hvor stadion bliver anvendt til Superliga fodboldkampe.

Opgraderingen af Hvidovre Stadion vil også omfatte indretning af VIP-lounge i den eksisterende tribune, videoovervågning af banen og opsættelse af andre tekniske tiltag. VAR anlæg opsættes på nye tribuner. Der opsættes LED-reklamer foran bander før kampen, og disse nedtages igen efter kampen.

Klagevejledning

Klagefristen er 4 uger fra d.d. dvs. fristen er 28. juli 2023, der kan kun klages over retlige spørgsmål til Miljø- og Fødevareklagenævnet via Klageportalen. Klage over retlige spørgsmål skal ses i modsætning til klage over skønsmæssige spørgsmål, som omfatter myndighedernes konkrete vurdering og afvejning af hensyn ved behandling af en VVM-sag.

 
Senest opdateret 30-06-2023