Miljøvurdering af Varmeplan 2022 for Hvidovre Kommune

02-02-2023

Kommunalbestyrelsen skal udarbejde en varmeplan for Hvidovre Kommune med det formål at informere borgere og virksomheder om hvornår de kan forvente fjernvarme. Varmeplan 2022 er godkendt og miljøvurderingen af den kommende plan sendes nu i høring

Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) stiller i visse tilfælde krav om, at der skal laves en miljøvurdering af den pågældende plan jf. § 32 i lovbekendtgørelse nr. 1976 af 27/10/2021.

I forbindelse med udarbejdelsen af Varmeplan 2022 blev der gennemført en screening af planens miljøpåvirkning. På baggrund af den gennemførte miljøscreening er det vurderet, at der skal gennemføres en miljøvurdering af Varmeplan 2022 for Hvidovre Kommune.

Offentlig høring

Miljøvurdering af Varmeplan 2022 er i offentlig høring i perioden fra den 21. december 2022 til den 2. februar 2023. Enhver har ret til at se og kommentere forslaget.

Du bedes sende dine høringssvar gennem kommunens høringsportal her på siden.

 
Senest opdateret 02-02-2023