Forslag til nyt erhvervsaffaldsregulativ i offentlig høring

15-12-2022

Klima-, Miljø- og Teknikudvalget har d. 14. november 2022 vedtaget, at forslag til nyt regulativ for erhvervsaffald sendes i offentlig høring.

I regulativet for erhvervsaffald har Hvidovre Kommune tilføjet muligheden for virksomheder at benytte sig af den kommunale indsamling af restaffald samt genanvendeligt affald. Denne mulighed vil gælde for virksomheder der har affald svarende i art og mængde som en husholdning. Samtidig er virksomhederne har ikke længere pligt til at være med i den kommunale indsamlingsordning for restaffald (affald til forbrænding). 

Ud over ovennævnte ændringer til regulativet, udgår §18 om bygge- og anlægsaffald også. Denne ordning er beskrevet i affaldsbekendtgørelsen.  


Høringsperiode

Forslag til regulativet for erhvervsaffald er fremlagt i offentlig høring i perioden fra den 15. november 2022 til den 15. december 2022. Enhver har ret til at se og kommentere forslaget. 

Kommentarer, ændringsforslag, eller indsigelser til regulativet skal senest den 15. december 2022 angives på Hvidovre Kommunes digitale høringsportal. 

 
Senest opdateret 15-12-2022