Hvidovres nye Vej- og Parkchef hedder Filip Hedegaard-Kristensen. Det er et enigt ansættelsesudvalg, der har valgt Filip til stillingen i kommunens Center for Trafik og Ejendomme. Filip Hedegaard-Kristensen er i dag afdelingsleder for byudvikling i Solrød Kommune – og har desuden erfaring fra lederstillinger i staten. Hans første arbejdsdag i Hvidovre Kommune bliver den 1. maj.
- Jeg er meget glad for, at vi har kunnet rekruttere en dygtig leder som Filip som vores nye Vej- og Parkchef. Filips lederevner og tilgang til ledelse passer rigtig godt til den måde, vi gerne vil arbejde på i Hvidovre Kommune. Som person er han en rolig og omgængelig nordvestjyde, som jeg glæder mig til at arbejde sammen med, siger direktør for teknik og miljø samt kultur og fritid, Sara Røpke.
