For snart et år siden blev Hjertestien i Hvidovre gentænkt i forbindelse med projektet 'Seniorvenlig by - god for alle generationer' med input fra seniorer, Rollatorbanden og andre lokale kræfter. Det blev til fire nye stiforløb med tydelige markeringer, kort og information om de faciliteter og muligheder, man møder undervejs.
Den Nye Hjertesti blev indviet på en festlig oktoberdag med mere end 100 deltagere. Siden har ruterne været flittigt brugt, og de 1.000 trykte foldere er allerede revet væk.
Nu er det tid til at gøre status de nye ruter. Hvad fungerer godt? Hvad kan blive endnu bedre? Og er der noget, der skal justeres på de fire ruter?
Derfor inviterer Hvidovre Kommune til en evalueringsworkshop, hvor brugere, naboer, boligafdelinger og alle andre interesserede kan dele deres erfaringer og idéer.
Det sker mandag den 28. september 2026 kl. 16.30-18.00 i Kulturhus Risbjerggaard, Hvidovrevej 241, 2650 Hvidovre.
Alle med interesse for Den Nye Hjertesti og byens udvikling er velkomne.
Tilmeld dig nedenfor eller ved at ringe på telefon 3639 3737.
