Kommunalbestyrelsen har besluttet at opkalde to pladser i Hvidovre efter de to tidligere borgmestre Inge Larsen og Milton Graff Pedersen.
Inge Larsen var borgmester fra 1979 til 1993, og Milton Graff Pedersen var borgmester i fra 2007 til 2012.
De to, der begge var medlem af Socialdemokratiet, kommer nu til at lægge navn til henholdsvis forpladsen ved Hovedbiblioteket og Kometen, som fremover kommer til at hedde Inge Larsens Plads, og spidsen af Rebæk Søpark op mod rundkørslen ved Kløverprisvej, Femagervej, Immerkær mv., som skal hedde Milton Graff Pedersens Plads.
Læs referatet af Kommunalbestyrelsens drøftelse af navngivningen af de to pladser
