Kommuneplan 2026 er i høring

22-09-2026

Kommunalbestyrelsen har sendt et forslag til Kommuneplan 2026 i offentlig høring frem til den 9. november.

Kommuneplanen beskriver den overordnede og langsigtede plan for udviklingen af de fysiske rammer i Hvidovre og prioriteringen af arealer til forskellige formål. Kommuneplanen gælder for perioden 2026-2038.

Kommuneplan 2026 er en delvis revision af den gældende Kommuneplan 2021. Det betyder, at det kun er dele af indholdet i Kommuneplan 2021, der ændres med den nye kommuneplan. De afsnit, hvor der er skrevet ændringer ind, handler bl.a. om:

  • Nye byudviklingsområder
  • Boligområder
  • Blandede byområder
  • Idræt og foreningsliv
  • Bevaringsværdige bygninger (opdatering af liste over bevaringsværdige bygninger)
  • Forebyggelse af støj
  • Robusthed over for oversvømmelse fra Harrestrup Å og havet
  • Parkering til cykler og biler
  • Kollektiv trafik

Find forslaget til Kommuneplan 2026 på: hvidovre.dk/høringer

Eller læs forslaget i trykt udgave på bibliotekerne.

Alle kan komme med høringssvar i form af bemærkninger, forslag til ændringer, indsigelser mv. Høringssvarene vil indgå i Kommunalbestyrelsens endelige behandling af forslaget til Kommenplan 2026.

Send dit høringssvar via hvidovre.dk/høringer

Eller send dem pr. brev til:
Hvidovre Kommune - Center for Plan og Miljø, Hvidovrevej 278, 2650 Hvidovre

Frist for høringssvar er senest den 9. november 2026.

Borgermøde om Kommuneplan 2026

Borgermødet tager udgangspunkt i emnet byudvikling, og der vil være mulighed for at stille spørgsmål til kommuneplanens indhold.

Hvor og hvornår:

Torsdag den 29. oktober kl. 17-19 i Frihedens Idrætscenter (Teatersalen), Hvidovrevej 446

Alle er velkomne, og tilmelding er ikke nødvendig.