Hvidovre Kommune har på statens finanslov for 2026 fået tilsagn om 1 mio. kr. til anlæg af et mountainbike-anlæg ved "bakkerne" på Avedøre Holme ved Brøndby Havn. Her er der i forvejen nogle mountainbike-spor, som bl.a. bliver brugt at foreningen Hvidovre Trail.
Kommunalbestyrelsen har nu godkendt, at arbejdet med at anlægge en ny bike-bane kan gå i gang, så pengene fra Slots- og Kulturstyrelsen kan blive udnyttet.
Det er en præmis, at Kommunalbestyrelsen skal forpligte sig til at gennemføre etableringen af en outdoor bikebane, hvis bevillingen fra finansloven skal kunne anvendes, men der er fortsat usikkerhed om, hvad det vil koste at anlægge banen.
Der skal nu arbejdes med en projektbeskrivelse af den nye cykelbane, som kan sikkerheds- og myndighedsgodkendes, bl.a. af Kystdirektoratet. Dette forberedende arbejde er en forudsætning for, at der kan indhentes tilbud, og at projektet efterfølgende kan realiseres. Planlægningsfasen forventes at have en varighed på minimum tre til fire måneder.
Se referatet af Kommunalbestyrelsens behandling af MTB-banen
