Deltag Hvidovre fortsat åben efter Borgernes Klimamøde

12-03-2026

Kom med dine gode idéer til, hvordan Hvidovre kan blive grønnere og mere klimavenlig frem til den 17. marts.

Borgere og politikere diskuterer klimavenligt forbrug og transport til Borgernes Klimamøde

Til Borgernes Klimamøde den 10. marts drøftede borgere og politikere, hvordan hverdagens transport og forbrug kan blive mere klimavenligt.

Det summede med idéer og tanker, der borgere, grønne ildsjæle, politikere fra Kommunalbestyrelsen og fagfolk fra bl.a. Hvidovre Kommune og HOFOR mødtes til Borgernes Klimamøde i Frihedens Idrætscenter den 10. marts. I samtalerne ved bordene var der især fokus på vores forbrug og transport i dagligdagen, og hvilke forhindringer borgerne oplever i forhold til at kunne agere mere klimavenligt. 

Omkring 200 borgere havde inden mødet svaret på spørgsmål om hverdagens klimahandlinger på Deltag Hvidovre, og de ca. 100, der deltog engageret på Borgernes Klimamøde, kom også en med masse idéer og tanker. Det hele bliver samlet sammen og givet videre til kommunen og Kommunalbestyrelsen, som i løbet af 2026 skal revidere Hvidovre Kommunes Klimaplan 2045.
Målet for klimaplanen er, at udledningen af CO2 i Hvidovre skal mindskes så meget, at Hvidovre vil være klimaneutral i 2045.

Deltog du i Borgernes Klimamøde og er kommet i tanke om flere idéer efter mødet, er du meget velkommen til at skrive dem inde på Deltag Hvidovre. Du er også velkommen til at bidrage, selvom du ikke deltog på mødet.
Du kan skrive dit input om klimavenlig hverdag frem til den 17. marts.

Skriv dine klima-idéer på Deltag Hvidovre