Biblioteker
Start påskeferien på Avedøre Bibliotek og Kulturhus Enghøj, der fredag den 27. marts fra kl. 15-17 finder æggebakker, toiletruller, glimmer, tyl og fjer frem til at lave påskekrea.
Det er gratis og alle børn er velkomne.
Lørdag den 28. marts kl. 11-11.45 er der børnekoncert med Katrine Bille Duo på Avedøre Bibliotek og Kulturhus Enghøj. Det koster 35 kr., køb billet her: Katrine Bille Duo
Bibliotekerne har åbent som normalt til og med onsdag den 1. april, men holder lukket fra den 2.-6. april.
Svømmehaller
Skolebørn fra 7 år og op kan gå gratis i svømmehallen mandag den 30. marts til onsdag den 1.april i tidsrummet fra kl. 11-15 i Frihedens Svømmehal og fra kl. 9-14 i Avedøre Svømmehal. Husk sundhedskort.
De to svømmehaller har åbent som normalt til og med onsdag den 1. april, men holder lukket fra den 2.-6. april.
Kulturhus Risbjerggaard
Rockorkestret The Blue Van giver koncert i Strungesalen fredag den 27. marts kl. 20, køb billet The Blue Van
Schæfer (inde, pop, jazz) med opvarmning fra Kabale i Strungesalen lørdag den 28. marts, køb billet Schæfer
Cirkusmuseet
Cirkusmuseet har åbent med masser af aktiviteter for store og små i påsken.
Der er show med unge trylletalenter mandag den 30. marts og tirsdag den 31. marts, køb billet Museets hjemmeside
Der er cirkusleg fra den 29. marts til og med den 1. april og den 5. april - se tidspunkter på museets hjemmeside.
Museet holder også påskeåbent torsdag den 2. april og mandag den 6. april med cirkusjagt og kreaværksted - dog uden cirkusleg.
Teater Vestvolden
På teatret kan du opleve comedy med Clara Schøn den 27. marts og to børneteaterforestillinger den 28. og 29. marts.
Og onsdag den 1. april er der Open Mike Night, se mere og køb billet: Teater Vestvolden
Flere arrangementer
Find flere arrangementer i Hvidovrekalenderen: Hvidovrekalenderen
