De seks glemte kæmper - den ene er Bakketop Trine, som sidder på bakken ud mod Avedøresletten ved Naturcenter Quark - fylder 10 år.
For at markere jubilæet er Hvidovre gået sammen med de fem andre vestegnskommuner Albertslund, Høje-Taastrup, Ishøj, Rødovre og Vallensbæk sammen om en fælles fejring af de kunstværker, der gennem et årti har fået tusindvis af mennesker til at opleve naturen på nye måder.
Fra den 26. juni til den 6. september inviteres borgere og besøgende til at gå på opdagelse i naturen på Vestegnen og gå på jagt efter De seks glemte kæmper.
Som præmie for at finde De Seks Glemte Kæmper udlodder ARKEN Museum for Samtidskunst 10 præmier, hver bestående af 5 fribilletter til museet. Her kan vinderne opleve flere af Thomas Dambos ikoniske trolde i udstillingen The Garbage Man og samtidig prøve kræfter med selv at bygge en trold i museets kreative troldeværksted.
På lokale kulturinstitutioner i de seks kommuner kan man hente et skattekort, der guider deltagerne til de seks glemte kæmper. Ved hver kæmpe findes et skilt med kæmpens navn og nummer. Finder man fire eller flere af troldenumrene, kan man deltage i lodtrækningen om billetterne til ARKEN. Troldenumre og kontaktoplysninger indsendes via linket.
Fakta om sommerkonkurrencen
• Skattejagten løber fra 26. juni til 6. september 2026.
• Der udloddes 10 præmier med 5 fribilletter til ARKEN Museum for Samtidskunst.
• De seks glemte kæmper findes i Albertslund, Hvidovre, Høje-Taastrup, Ishøj, Rødovre og Vallensbæk.
• Kæmperne blev skabt af kunstneren Thomas Dambo i 2016 af genbrugstræ.
• Kæmpernes 10-års jubilæum kulminerer med lokale arrangementer i alle seks kommuner på Naturens Dag den 6. september 2026.
• Link til skattejagten på Hvidovre Kommunes hjemmeside Skattejagten
Bakketop Trines 10 år fejres med konkurrence
24-06-2026De glemte kæmper fylder 10 år, og det markeres med en sommerkonkurrence, hvor du kan vinde billetter til Arken.
Deltag i konkurrencen fra fredag den 26. juni.
