Bor du et sted, hvor I som naboer er begyndt at tænke på, hvordan I hjælper hinanden, hvis strømmen går i længere tid - eller der opstår en anden krise? Så hører vi gerne fra dig.
Den 27. august holder Hvidovre Kommune et borgermøde om beredskab, hvor bl.a. Hovedstadens Beredskab, Beredskabsforbundet, Politiet og forskellige frivillige aktører medvirker - og HVIS der skulle være en villavej, en opgang eller en bebyggelse her i Hvidovre, hvor I som naboer er gået sammen om at begynde at tænke lidt lokalt fælles beredskab, så kunne vi godt tænke os, hvis I kunne være med på borgermødet og inspirere andre.
Det behøver ikke, at være det helt store, I gør - måske er det bare noget med at aftale, at banke på hos ældre naboer, at dele vigtige informationer, at låne og dele udstyr osv.
Har I som nabofællesskab noget, I kan inspirere andre med i forhold til lokalt beredskab, så skriv til os via formularen nedenfor, så kontakter vi i starten af august for at høre nærmere.
Mere information om borgermødet den 27. august kommer efter sommerferien.
Styrelsen for Samfundssikkerhed har udgivet vejledninger, skabeloner og webinar om lokalt beredskab i nabolag og opgange, som kan hentes gratis.
Læs om lokalt beredskab på SAMSIK.dk
