Fra 13. til 31. juli rykker Historievognen ud til Hvidovre Havn med en udstilling om sommerliv ved vandet i Hvidovre gennem tiden.
Gennem hele perioden kan du se udstillingen ”Livet ved vandet”. Danmarks strande blev vigtige rekreative åndehuller, da fritidslivet blev en mulighed fra starten af det 20. århundrede. Gammel Køge Landevej blev fyldt med glade cyklister fra København, der enten tog på endagstur til Hvidovre Søbad eller Brøndby Strandhotel eller på ferie på en af de mange teltpladser langs kysten.
Alt det kan du blive klogere på i udstillingen.
Feriesjov for børn
Onsdag, torsdag og fredag i uge 31 er der hver dag kl. 10.00 - 14.00 feriesjov med Forstadsmuseet i vognen.
Her stillet museet op med aktiviteter for børn og barnlige sjæle. Se, om du kan ramme rigtig i, hvad der skulle i en strandtaske for 100 år siden, om du kan koble nye og gamle ferie-vigtigheder i vendespil, skriv et postkort eller prøv det nye ’head-in-a-hole’, hvor du kan se, om bademoden anno 1930 er noget for dig.
Aktiviteterne er primært for børn op til 10-12 og deres voksne, men alle kan få noget ud af at besøge vognen eller komme og tale med os på de bemandede dage.
Tidsplan:
13. – 31. juli: Udstillingsvognen står på Hvidovre Havn og er tilgængelig døgnet rundt. Gå på opdagelse i ”Livet ved vandet”.
29., 30. og 31. juli kl. 10-14: Kom og lav feriesjov med Forstadsmuseet.
