Valg til Folkeoplysningsudvalget 2026-2029

07-01-2026

Det er tid til at vælge nye medlemmer til Folkeoplysningsudvalget i Hvidovre Kommune.

Alle folkeoplysende foreninger og aftenskoler, som har modtaget kommunalt tilskud eller fået anvist kommunalt lokale i 2025, kan være med til at vælge repræsentanter til Hvidovre Kommunes Folkeoplysningsudvalg.

Medlemmerne af Folkeoplysningsudvalget bliver valgt for en 4-årig periode.

Det er de folkeoplysende frivillige foreninger og aftenskoler, som indstiller kandidater til valget.

Der er blevet sendt brev via mail ud til alle de kontaktansvarlige for de registrerede folkeoplysende foreninger og aftenskoler i Hvidovre, som opfylder ovenstående krav. Brevet virker desuden som adgangsbillet til valgaftenen.

Valget finder sted :

  • Torsdag den 22. januar 2026 kl. 18.30 i Aulaen, Avedøre Bibliotek og Kulturhus, Hovedstien 14, ­2650 Hvidovre.

Har man som kontaktansvarlig for en folkeoplysende forening eller aftenskole i Hvidovre Kommune mod forventning ikke modtaget ovennævnte brev, skal man kontakte center for Kultur og Fritid, Foreningsteamet på tlf: 3639 3220 eller mail til forening@hvidovre.dk

Valg til tilforordnede til Folkeoplysningsudvalget

Der skal også vælges to repræsentanter – uden stemmeret – for ledere, lærere og medarbejdere indenfor:

Oplysningsforbund og andre foreninger, hvis virksomhed hovedsagelig omfatter undervisning, studiekredse og foredragsvirksomhed for voksne.

Frivillige folkeoplysende foreninger

På en måde er hvert område repræsenteret med én tilforordnet repræsentant.

Valget finder sted:

  • Torsdag den 29. januar 2026 kl. 17:00 i Undervisningslokalet, Hvidovre Hovedbibliotek, Hvidovrevej 280, 2650 Hvidovre.

For begge valg gælder følgende

Det er VIGTIGT, at den repræsentant som stemmer på vegne af den aktuelle forening eller aftenskole medbringer brevet (kan fremvises på telefonen), da man ikke vil kunne få adgang til valgstedet uden denne seddel.

Valget foregår ved fysisk fremmøde, og der kan ikke benyttes fuldmagt til opstilling af kandidater eller stemmeafgivelse.