Sneen udfordrer fortsat affaldsindsamlingen

12-02-2026

Den store mængde sne giver fortsat udfordringer for affaldsindsamlingen i Hvidovre. Der kan derfor være forsinkelser og uregelmæssigheder i tømningen i disse dage.

Alle vogne og alt mandskab er på gaderne, og vi arbejder på at få tømt alle beholdere så hurtigt, det er muligt, når forholdene tillader det.

Husk gerne at fjerne eventuelle snevolde fra sneploven og lave en åbning ved fortovskanten, så skraldebilen kan komme frem og nå dine beholdere - ellers kan vores skraldemænd ganske enkelt ikke komme sikkert frem gennem isglatte veje og store bunker sne.

Vi beklager de gener, det medfører, og takker for jeres tålmodighed og forståelse.

Giv et praj

Husk også, at du bruge "Giv et praj", hvis du mener, der er et sted, hvor vi mangler at komme og rydde sne. Vi er nødt til at prioritere i snerydningsopgaverne, men dit praj bliver registreret og indgår i det samlede overblik.

Med Giv et Praj kan du nemt angive et sted, evt. vedhæfte foto og skrive en kommentar.

Du finder Giv et Praj her på hvidovre.dk. Her kan du også finde QR-koder, så du nemt kan hente Giv et Praj som app.