Bibliotekers sommeråbningstid forlænges

26-02-2026

Sommeråbningstiderne på kommunens biblioteker har de sidste to år – som et forsøg – været forlænget med en måned, så der har været sommeråbningstider fra maj til og med september. Det har vist sig at give god mening at have september måned med sommeråbningstider, fordi bibliotekerne fra oktober måned og frem har flere besøg og generelt mere travlhed.

Derfor har Kommunalbestyrelsen nu besluttet, at sommeråbningstiderne forlænges permanent, så Hvidovre Hovedbibliotek og Avedørebibliotekerne fremover har sommeråbningstider fra maj til og med september og vinterperioden strækker sig fra oktober til april måned.

Hovedbiblioteket har pt vinteråbningstider: mandag kl. 10-19, tirsdag-fredag kl. 10-18, lørdag og søndag kl. 10-16. Avedøre Bibliotek har åbent mandag-fredag kl. 8-18, lørdag kl. 10-14 og lukket søndag. På Hovedbiblioteket er der desuden adgang med sundhedskort i den ubemandede åbningstid kl. 7-23 hele året med enkelte lukkedage.