Kom til foredrag om natur, pauser og mental trivsel

27-08-2026

Onsdag den 16. september kl. 15-17 inviterer Daghøjskolen til foredrag med Simon Høegmark om naturens betydning for mental sundhed og trivsel. Det er gratis at deltage, og du behøver ikke tilmelde dig. Foredraget finder sted i forbindelse med Den Internationale Demensuge i uge 38.

Hvordan kan naturen hjælpe os med at finde ro i en travl hverdag? Det fortæller Simon Høegmark om, når han besøger Daghøjskolen onsdag den 16. september.

Simon Høegmark er ph.d. i naturpsykologi, forfatter og foredragsholder. Med afsæt i forskning og egne erfaringer sætter han fokus på, hvordan naturen kan styrke vores mentale trivsel og skabe rum for ro, nærvær og pauser i hverdagen.

Praktisk information

Dato: Onsdag den 16. september
Tid: Kl. 15-17
Sted: Daghøjskolen, Hvidovregade 49, 2650 Hvidovre

Læs mere om Daghøjskolen og deres kurser her