Hvidovre Kommune arbejder, som en del af Idrætsvisionen - vi bevæger Hvidovre – med at udvikle idræts- og foreningsfaciliteter på området ved Strandmarkens Fritidscenter (SFC). Vi er nu klar til at fortælle om det forarbejde, der er lavet, og gå i dialog med foreninger, naboer og andre interesserede borgere om udvikling af området ved Strandmarkens Fritidscenter.
Udviklingen af Strandmarkens Fritidscenter er en del af den langsigtede, sammenhængende udvikling af Hvidovre Stadion, Strandmarkens Fritidscenter og arealerne syd for Langhøjskolen.
Ved Strandmarkens Fritidscenter er det planen, at der skal kunne dyrkes atletik på et nyt udendørs atletikstadion, etableres en ny bypark omkring gravhøjen Simonshøj ligesom det undersøges om dele af den tidligere skolebygning kan bevares og transformeres.
Vi starter dialogen med en fælles guidet gåtur og dialogmøde om udviklingen af SFC-området onsdag den 23. september kl. 17.00-19.00. Tilmeld dig til mødet senest den 20. september (tilmelding længere nede på siden).
Mødested: Indgangen til SFC, Hvidovre Enghavevej 2.
Program:
- 17.00: Velkomst ved borgmester Anders Wolf Frisdahl Andresen og introduktion til program og idrætsvisionen
- 17.20: Gåtur i området med korte oplæg undervejs
- 17.55: Vi går inden for på Strandmarkens Fritidscenter i Gymnastiksal 2, hvor der vil være lidt mad og drikke
- 18.05: Kort intro til dialogmøde og boder
- 18.10: Dialog ved boderne
- 18.50: Opsamling og næste skridt
- 19.00: Tak for i dag
OBS. Der holdes gåtur om Hvidovre Stadion den 8. oktober. Mere info og program om dette møde følger.
