Bliv klogere på projekt Harrestrup Å i Vigerslevparken

07-08-2026

Ny folder fortæller om Harrestrup Å-projektet, der både skal genoprette natur og sikre, at åen og de grønne områder omkring den kan rumme regnvand ved skybrud.

Illustration af vandstand i Harrestrup Å i Vigerslevparken ved hverdagsregn/normal vandstand (WSP og Schønherr).

Ti kommuner - heriblandt Hvidovre - er gået sammen om et projekt for Harrestrup Å. Projektet skal sikre mod oversvømmelser og skabe nye grønne løsninger. Den fælles plan for åen omfatter flere delprojekter, der skal anlægges over de næste 20 år.

I Vigerslevparken kommer der et klimatilpasnings- og naturgenopretningsprojekt fra Hvidovre C til Kalveboderne. Åen udformes, så regnvandet hurtigere kan ledes ud eller tilbageholdes efter behov, så de nærliggende områder bliver sikret mod oversvømmelse. Samtidig vil naturen og de rekreative områder blive styrket. Klimatilpasningen bliver på den måde en integreret del af byen. 

Københavns Kommune har lavet en folder - kaldet "pixibog" - om projektet. Er du interesseret i at dykke ned i detaljerne om, hvad der kommer til at ske med Harrestrup Å og Vigerslevparken i de kommende år, kan du læse med i folderen her:

Vigerslevparken - Genopretning af naturen og skybrudssikring af å og by (pdf)

Læs om projektet på Københavns Kommunes hjemmeside

Læs om projektet på Hvidovre Kommunes hjemmeside