Mandag den 13. april starter anden halvdel af anlægsarbejdet, der skal gøre Brostykkevej mere sikker og grøn ud for Phønixhusene. Arbejdet vil primært foregå på nordsiden af Brostykkevej mellem Sognegårds Allé og Claus Petersens Allé.
Den nye strækning kommer til at ligne den del, der allerede blev udført i efteråret 2025. Her blev kørebanen gjort smallere, der blev etableret plantebede med stauder, (blomsterløg) og træer samt anlagt lommer til parkeringspladser. På samme måde vil træer og beplantning på den nye del også primært bestå af hjemmehørende og bi- og insektvenlige arter, og træerne bliver – ligesom tidligere – søjleavnbøg. Beplantningen bliver dog først plantet til efteråret 2026.
I perioden vil der være delvist afspærrede vejbaner og cykelstier, og der vil blive skiltet tydeligt, så alle trafikanter kan færdes sikkert. Som beboer vil du fortsat have indkørsel til din ejendom. Arbejdes forventes færdigt i løbet af august 2026.
Vi beklager de gener, anlægsarbejdet måtte medføre, mens arbejdet står på.