Regnbede undervejs på Kærstykkevej

17-09-2025

HOFOR anlægger bede, der kan holde på og nedsive regnvand fra vejen.

Regnbed under konstruktion på Kærstykkevej

HOFOR har afdækket, at kloakken omkring Kærstykkevej har udfordringer med at kunne rumme store mængder regnvand. Regnvandsbedene kan holde på og nedsive regnvand fra vejarealet, så kloaksystemet ikke bliver overbelastet med de større regnmængder, der vil komme med klimaforandringerne.

De grønne vejbede passer til Hvidovre Kommunes klimamål om at fremme naturbaserede løsninger, og til Kommuneplanens målsætninger om, at regnvandet indgår i grønne løsninger.

HOFOR etablerer i alt 17 vejbede i løbet af 5 etaper. Hele projektet forventes afsluttet i maj 2026.

Der er opstillet en skurvogn for enden af Kærstykkevej, hvor der hænger en tidsplan for projektet. HOFOR vil holde ”Åben Skurvogn” hver 14. dag, så alle kan komme og høre nærmere om projektet.

Der har været afholdt to borgermøder for beboerne på Kærstykkevej, og beboerne er kommet med mange gode input til projektet.

Du kan læse mere om HOFOR's regnbede her:

Grønne veje - veje med regnbede - HOFOR

Spørgsmål og svar om regnbede - HOFOR