Elever i 8.-10. klasse og deres forældre inviteres til Uddannelsesaften 2025.
Det er Ungeenheden, Hvidovre Kommune, der igen arrangerer en aften, hvor de ældste skoleelever og deres forældre kan få et indblik i, hvilke muligheder, der er for en uddannelse efter folkeskolen.
TEC på Stamholmen 215 på Avedøre Holme lægger lokaler til arrangementet, hvor I kan møde undervisere, vejledere og elever fra en række uddannelsesinstitutioner fx Enghøj Gymnasium, Sosu H, Hvidovre 10. klasses center, FGU Hvidovre, TEC, HF og VUC København Syd og FGU Hvidovre. Der vil både være oplæg og stande og på nogle af dem, vil du kunne deltage i aktiviteter, der kan give en mere konkret idé om, hvad du beskæftiger dig med på uddannelsen.
Alle elever, der går i 8.-10. klasse i Hvidovre er velkomne sammen med mindst én forælder. Det kræver tilmelding at deltage.
Læs mere og tilmeld dig her: Uddannelsesaften 2025
