Vandtårnets facade bliver renoveret

27-05-2025

Arbejdet varer frem til slutningen af 2025.

Hvidovre Vandtårn inden renoveringen

Hvidovre Vandtårn inden renoveringsarbejdet gik i gang

Hvidovre Kommune er i gang med at få repareret de udvendige overflader på Hvidovre Vandtårn.

Første del af arbejdet går ud på at slibe facaden, og fordi der er fundet mindre koncentrationer af miljøskadelige stoffer i vandtårnets overflade, bliver arbejdet udført med støvafskærmning og tekniske tiltag, som sikrer omgivelser og naboer mod støv.
Når dette arbejde er færdigt (forventet med udgangen af juni 2025), vil den udvendige renovering af betonen på vandtårnet gå i gang.

Hele byggeprocessen afsluttes med en overfladebehandling af hele tårnets facade. Rækværk, vinduer, gitre og udvendige døre vil også blive sat i stand og overfladebehandlet.

Naboer til vandtårnet har fået brev om, at arbejdet desværre vil medføre støj i arbejdstiden. Støjen forventes dog umiddelbart at ligge under de støjniveauer, som tillades i forbindelse med støjende arbejder i dagtimerne i Hvidovre Kommune.