Cirkusmuseet holder klovneløb og show 18. maj

12-05-2025

Løb for et godt formål, når der for anden gang arrangeres klovneløb i Hvidovre.

Søndag den 18. maj kan du løbe for et godt formål, når Cirkusmuseet for andet år i træk holder klovneløb. Efter løbet folder klovnene fra Commedia School sig ud.

Klovneløbet er et familieløb, hvor alle kan være med. Det handler nemlig ikke om at være hurtigst, men om at få en sjov og hyggelig dag og samtidig støtte Danske Hospitalsklovnes arbejde for syge og sårbare børn i Danmark.

Cirkusmuseet har lagt en hyggelig rute på omkring 2 km, der bl.a. tager deltagerne forbi Kæmpen Trine og rundt i den gamle kaserne, Avedørelejren. Mødetiden til løbet er kl. 10.30, hvor der vil være fælles opvarmning, og startskuddet lyder kl. 11. Du kan tilmelde dig klovneløbet via cirkusmuseet.dk, men du kan også tilmelde dig på dagen.
Billetten til klovneløbet koster 80,- per person, hvor de 73,- går direkte til Hospitalsklovnenes arbejde for indlagte børn og familier. Alle museets andre aktiviteter på dagen er gratis for løbets deltagere.

Kl. 12 kan du opleve en flok sjove og charmerende klovne fra mange forskellig elande, der til dagligt går på Commedia School, som er en internationalt anerkendt skole for fysisk teater. Her har eleverne arbejdet med at finde deres helt egen klovnekarakter og på at udvikle de numre, som du kan opleve i det familievenlige show. Showet varer ca. 30 min. og koster 20,- per person ud over entrébilletten til Cirkusmuseet.

Se mere og køb billet på Info og tilmelding til klovneløb