Kom til officiel indvielse af den nyrenoverede havn

02-06-2025

Hvidovre Kommune markerer indvielsen af den nyrenoverede havn lørdag den 14. juni kl. 11.


Vi håber at se mange af havnens brugere og andre Hvidovre-borgere, når vi lørdag den 14. juni officielt indvier den nyistandsatte havn.
Havnens indvielse bliver markeret på dagen, hvor havnens foreninger inviterer til Vild med Vand-aktiviteter for hele familien fra kl. 10-14.

Kl. 11 indvier Hvidovre Kommune så officielt den 'nye havn' og markerer at arbejdet med at renovere begge ydermoler, inderhavn og slæbesteder er afsluttet.
Viceborgmester Søren Friis Trebbien holder tale ved slæbestedet.
Alle er velkomne.