Først og fremmest har Hvidovre stranden i Lodsparken, hvor der er sandstrand og badebro.
Hvis du vil vide, om vandkvaliteten er fin den dag, du skal bade, kan du følge med her: Badevandsprognose
Lige i nærheden finder du Hvidovre Havn, hvor der også er en bademulighed - på Nordmolen nærmest stranden, er der en badestige, hvor du kan hænge dit håndklæde på en knage og gå i vandet fra en badetrappe.
I den anden ende af Hvidovre, har vi Friluftsbadet Præstemosen, der har åbent til og med august måned. Her kan du bade i bassiner med op til 26 grader varmt vand hele sommeren, og der er desuden beachvolleybaner.
Om friluftsbadet
Hvis du foretrækker at bade inden for, så har svømmehallen i Avedøre Idrætscenter åbent hele skolernes sommerferie.
Avedøre Svømmehal
