Skolekøkkenerne på Dansborgskolen, Risbjergskolen, Holmegårdsskolen og Langhøjskolen er henover det sidste år blevet klar til brug efter ombygninger og opgraderinger.
Kommunalbestyrelsen besluttede tilbage i 2023, at skolekøkkenerne skulle opdateres for et samlet beløb på 4,4 mio. kr.
Arbejdsforholdene for elever og lærere, der har madkundskab på de fire skoler, er nu forbedret markant. Der er kommet fokus på bedre overblik for alle, korrekt og nem affaldssortering og at eleverne kan spise sammen - både i grupper og som samlet klasse.
Kommunalbestyrelsen har prioriteret en generel opdatering af faglokalerne på Hvidovres folkeskoler, og i 2025 forventes det, at også et opdateret naturfagslokale Avedøre Skole, badefaciliteter på flere skoler og et musiklokale på Dansborgskolen vil blive klar til brug.
Skolekøkkener er blevet opdateret
10-02-2025Giver nu plads til fx fælles måltider og affaldssortering

Nyt skolekøkken på Holmegårdsskolen