Påbuddet handlede om medicinhåndtering, journalføring og systematiske sygeplejefaglige udredninger.
På baggrund af påbuddet har Krogstenshave Plejehjem igangsat en systematisk gennemgang af alle 163 beboeres journaler for at sikre, at de opfylder kravene til korrekt dokumentation. På nuværende tidspunkt er 3/4 af journalerne er gennemgået.
Desuden har plejehjemmet kvalitetssikret sine arbejdsgange, instrukser og vejledninger og undervist personalet. Det er forventningen, at det arbejde er færdigt i løbet af januar, og at Krogstenshave så har efterlevet påbuddet.
Der er lighedspunkter imellem det påbud Krogstenshave Plejehjem har fået, og de påbud henholdsvis Hjemmeplejen i Nord og Strandmarkshave Plejehjem har fået tidligere. Påbuddene til Hjemmeplejen og Strandmarkshave er begge ophævet igen.
Krogstenshave Plejehjem har derfor kunnet trække på erfaring fra de to andre steder i arbejdet med at sikre, at arbejdsgange osv. lever op til kravene til patientsikkerhed. De erfaringer vil også blive delt med de steder, der ikke har haft tilsynsbesøg.
Se tilsynsrapporten: Tilsynsrapport for Krogstenshave
Plejehjem i gang med at gennemgå journaler efter påbud
16-12-2025I oktober måned fik plejehjemmet Krogstenshave et påbud fra Styrelsen for Patientsikkerhed. De konkrete forhold Styrelsen gjorde opmærksom på under tilsynet er bragt i orden.
