Arrangementet holdes den 10. september kl. 17-19 i Strungesalen i Kulturhus Risbjerggaard med borgmester Anders Wolf Andresen og kommunaldirektør Jakob Thune som værter. Du kommer desuden til at møde kommunens to andre direktører og medlemmer af den nuværende kommunalbestyrelse.
Til kandidataftenen vil du høre om kommunens organisering og det politiske arbejde, og der vil være mulighed for dialog og for at stille om arbejdet som kommunalpolitiker. Det er ønsket, at du som kandidat går fra arrangementet med en større viden om, hvad det vil sige at sidde i Kommunalbestyrelsen og en positiv forventning til samarbejdet. Invitation til kandidataftenen er desuden sendt til partiforeningerne.
Arrangementet er med tilmelding, så vi kan sørge for, at der er en sandwich til alle deltagere. Tilmeld dig neden for - senest den 5. september kl. 12.