Gode råd om madaffald i sommervarmen

15-06-2023

Når sommertemperaturen stiger, øges risikoen for fluer, maddiker, læk og lugt fra madaffaldet, men det er der gode råd for.

10 tips, når temperaturen stiger

1. Brug evt. to grønne poser i stedet for én.
2. Skift pose mindst hver anden dag.
3. Knug vandet ud af kartoffelskrællerne, og undgå sovs eller andet flydende affald i posen.
4. Læg letfordærveligt og kraftigt lugtende mad, fx fisk og kød, i en ekstra pose.
5. Brug den lille grønne køkkenspand. Hullerne i den giver luft til posen.
6. Undgå at overfylde posen. Luk luften ud, og bind en stram knude, gerne to.
7. Læg posen forsigtigt i beholderen udenfor, så der ikke går hul på posen.
8. Stil din udendørsbeholder i skyggen.
9. Hold låget på den grønne køkkenspand og din beholder lukket.
10. Vask din beholder og køkkenspand efter behov med vand og sæbe. Hæld evt. kogende vand i beholderne, men undgå at bruge gift.

Bioposer til madaffald - tjek datoen

Poserne til madaffald er komposterbare og har derfor begrænset holdbarhed. Tjek posens produktionsdato. Står der fx 51/22, er den produceret i uge 52 i år 2022. Posen er holdbar et år fra denne dato.

Vi tømmer beholderen hver 14. dag. Du kan tilkøbe ugetømning.

 
Senest opdateret 15-06-2023