Klinisk risikoaffald
Alle virksomheder skal sortere klinisk risikoaffald fra andet affald og aflevere det til behandling, uanset mængden
Hvad er klinisk risikoaffald?
Klinisk risikoaffald er affald, som ved direkte kontakt kan indebære smittefare. Smittefaren kan opstå, når det opbevares, transporteres eller bortskaffes.
Klinisk risikoaffald kommer typisk fra sygehuse, laboratorier, lægehuse, tatovører eller tandlægeklinikker.
Du kan se eksempler på klinisk risikoaffald i Regulativ for erhvervsaffald (nyt vindue).
Anmeldelse af farligt affald
Affaldsordning for klinisk affald
Virksomheder, der har klinisk risikoaffald, skal bruge kommunens affaldsordning.
Hvis I selv ønsker at bortskaffe jeres klinisk risikoaffald uden brug af den kommunale affaldsordning, så skal I søge om fritagelse fra den kommunale ordning, se anmeldelsesskema for fritagelse for benyttelsespligt for ikke genanvendeligt farligt affald (pdf).
Husk, at I skal håndtere klinisk risikoaffald, så det ikke sammenblandes med andet affald. Det skal opsamles ved produktionsstedet, og det skal være pakket i godkendte opbevaringsbeholdere.
Bestilling af afhentning i den kommunale affaldsordning
Virksomheden skal selv indgå aftale med en transportør eller indsamlingsvirksomhed, som så efterfølgende skal aflevere affaldet på Amager Ressourcecenter. Den transportør eller indsamlingsvirksomhed, som I benytter, skal være registreret i Miljøstyrelsens affaldsregister (nyt vindue)
Kontakt os
Center for Plan og Miljø
Hvidovrevej 278
2650 Hvidovre
Telefon: 3639 3639
Send sikker mail til Center for Plan og Miljø
Almindelig mail:
pom@hvidovre.dk
Send sikker mail, hvis din besked indeholder personlige eller følsomme oplysninger.
Har du brug for hjælp til at sende en sikker mail via MitID, er du velkommen til at kontakte Borgerservice. Vi hjælper gerne. Se kontaktoplysninger og generelle åbningstider nederst på siden.