Hvordan skaber du en skarp forretningsplan? Hvordan når du dine kunder bedst? Og hvordan kan AI og bæredygtighed styrke din virksomhed?
Det var blot nogle af de spørgsmål, der blev taget op, da Hvidovre Kommune og Erhvervshus Hovedstaden den 13. marts afholdt en inspirerende iværksætterworkshop i Kulturhus Risbjerggaard.
Arrangementet samlede 21 engagerede deltagere, der fik indsigt i alt fra kundeforståelse og markedsføring til digitalisering og internationalisering. Workshoppen blev ledet af Vivi Nørby Foss Kowalczyk fra Erhvervshus Hovedstaden, og deltagerne havde stor spørgelyst.
På grund af den store interesse for arrangementet overvejer Erhvervshus Hovedstaden og Hvidovre Kommune at gøre det til en årligt tilbagevendende tradition.
Brug for sparring?
Hvis du er iværksætter eller overvejer at starte egen virksomhed, er der masser af hjælp at hente – både hos Hvidovre Kommune og Erhvervshus Hovedstaden:
Hvidovre Kommunes Erhvervskontakt hjælper dig med alt fra kommunale tilladelser og rekruttering til lokaler og netværk. Kontakt os på erhvervskontakten@hvidovre.dk eller 36 39 38 00.
Erhvervshus Hovedstaden tilbyder gratis sparring, workshops og webinarer, der klæder dig på til at drive virksomhed. Læs mere om Erhvervshus Hovedstadens tilbud på ehhs.dk (nyt vindue).
Hold også øje med kommende erhvervsarrangementer i Hvidovre, herunder Holmestafetten den 13. maj og Sommertræf den 18. juni – gode muligheder for at netværke og få ny viden.
