Gratis energirådgivning til virksomheder

26-08-2024

Med et nyt tiltag vil Hvidovre Kommune hjælpe lokale virksomheder med at reducere deres energiforbrug og CO2-udledning.

Vil du have hjælp til reducere din virksomheds energiforbrug og CO2-udledning? Eller vil I have styr på jeres ESG-rapportering?

Så tilbyder Hvidovre Kommune nu Hvidovres små- og mellemstore virksomheder gratis hjælp.

Det sker i form af en digital energirådgivning, der er skræddersyet til at hjælpe med at reducere jeres energiforbrug og CO2-udledning – helt gratis.

Initiativet retter sig mod lokale virksomheder, der ønsker at tage et aktivt skridt mod en grønnere fremtid, og det er en del af kommunens bredere klimainitiativ.

Virksomhederne vil modtage digital energirådgivning fra konsulentfirmaet Streaam, som hjælper med at identificere konkrete energibesparende tiltag.

Derudover vil Streaam hjælpe virksomhederne med at udarbejde en ESG-rapport i en skabelon. ESG-rapporten giver virksomhederne en struktureret måde at beskrive deres bæredygtighedsindsats inden for tre områder: Miljø (Environmental), sociale forhold (Social) og ledelse (Governance). Da ESG-rapportering forventes at blive et krav i fremtiden, får virksomhederne dermed en mulighed for at komme på forkant med opgaven.

Hvorfor bør din virksomhed deltage?

Der er flere gode grunde til at melde sig til projektet:

  • Energibesparelser: Det anslås, at deltagende virksomheder kan sænke deres energiforbrug med 10-30 procent. Det betyder, at jeres virksomhed ikke blot kan spare penge, men også kan bidrage positivt til miljøet. Rådgivningen vil bl.a. dække områder som ventilation, vand og varme, elforbrug og produktionsprocesser.
  • ESG-rapportering: Med hjælp fra den digitale energirådgiver kan I få styr på jeres virksomheds ESG-rapportering, som forventes at blive et krav i de kommende år. Det er en god mulighed for at være på forkant med forventede regelændringer.
  • Grønt fællesskab: Gennem projektet vil I indgå i et stærkt, grønt fællesskab med andre virksomheder i Hvidovre. Det kan føre til tættere samarbejde og fordele, som kan styrke jeres virksomhed. 

Hvordan kommer I med?

Hvis din virksomhed er interesseret i at deltage, kan I tilmelde jer et af de flere gratis webinarer, hvor I uforpligtende kan høre mere om tilbuddets indhold.

I kan herefter beslutte, om I vil benytte tilbuddet om at prøve løsningen gratis.

Læs mere og tilmeld jer webinaret her (link åbner i nyt vindue)

 

Kontakt

Vil du vide mere om tilbuddet, er du velkommen til at kontakte: