Indskrivning
Når dit barn skal starte i SFO, skriver du normalt dit barn op samtidig med indskrivning til skole.
Indskrivning til SFO ved skolestart
Tilmelding til SFO sker normalt samtidigt med indskrivning til skole. Du kan finde skoleindskrivningen her.
Hver SFO er tilknyttet en skole. På samme måde er alle børn i en klasse, som hovedregel tilknyttet en bestemt SFO.
Indskrivning til SFO senere end skolestart
Hvis du ønsker at indskrive dit barn på et andet tidspunkt end forud for skolestart, fx. er tilflytter, skal du henvende dig på den skole, som SFO'en er tilknyttet for at sikre den rigtige placering i forhold til klasse.
Indmeldelse sker under forudsætning af, at barnet er optaget på den skole som SFO'en er en del af.
Indskrivning for forældre til børn, der bor i Hvidovre
Du skal foretage indskrivningen elektronisk via nettet, eller henvende dig til din distriktsskole.
Hvis du er forælder til et barn, som skal starte i skole og på SFO og I flytter til Hvidovre kommune skal du henvende dig på skolen i det kommende skoledistrikt. Du skal fremvise slutseddel / lejekontrakt på din bolig i Hvidovre, hvis du indskriver dit barn til skole og SFO tidligere, end I flytter til kommunen.
Indskrivning for forældre til børn, der bor udenfor Hvidovre kommune
Du skal henvende dig til en af de ni folkeskoler i Hvidovre.
Anciennitetsdatoen er den dag, hvor barnet bliver skrevet op til en plads eller flytter til kommunen.
Kontakt os
Center for Skole og uddannelse
Hvidovrevej 278
2650 Hvidovre
Telefon: 36 39 32 70
Send sikker mail Center for Skole og Uddannelse
Almindelig mail:
sko@hvidovre.dk
Send sikker mail, hvis din besked indeholder personlige eller følsomme oplysninger.
Har du brug for hjælp til at sende en sikker mail via MitID, er du velkommen til at kontakte Borgerservice. Vi hjælper gerne.
Se kontaktoplysninger og generelle åbningstider nederst på siden.