Tekniske hjælpemidler

Når du søger om et hjælpemiddel vil en terapeut aflægge dig et besøg for at snakke med dig om din ansøgning, og derudfra kunne vurdere om du er berettiget til hjælpemidlet. Du skal desuden også være udredt af en læge før at Hvidovre Kommune kan træffe en afgørelse i din sag.

Dine økonomiske forhold har ikke betydning for om du kan få bevilget et hjælpemiddel. 

Tekniske hjælpemidler kan være hjælpemidler inden for følgende områder: 

  • Hjælpemidler til personlig pleje (toiletforhøjer, badebænk mv.)
  • Hjælpemidler til mobilitet (albuestok, rollator, kørestol mv.)
  • Hjælpemidler til husholdningen (special arbejdsstol, særligt bestik mv.)
  • Hjælpemidler til indretning og tilpasning af boligen (løs rampe mv.)

De tekniske hjælpemidler bliver også kaldt genbrugshjælpemidler, da de ydes som et lån og vi genbruger dem via vores depotfunktion. 

 

Du har mulighed for frit at vælge en anden leverandør end dem som Hvidovre Kommune har indkøbsaftale med, du skal dog være opmærksom på at der kan komme en egenbetaling hvis den leverandør du vælger, er dyrere end den som Hvidovre Kommune har indkøbsaftale med.

Dog gælder der ikke frit valg af:

  • Genbrugshjælpemidler, hvis Hvidovre Kommune kan stille et hjælpemiddel til rådighed, der er identisk med det du ønsker at købe
  • Hjælpemidler der skal bruges for at sikre hjælperes arbejdsmiljø, fx personlift

Hvis du ønsker at benytte dig af frit valg, skal du hurtigst muligt, efter du har modtaget din bevilling, gøre opmærksom på dette. Din sagsbehandler vejleder dig om, hvordan og på hvilke betingelser du kan foretage køb hos en anden leverandør, ligesom du bliver vejledt om hvordan faktureringen skal foregå.

Visitationen

Telefonisk henvendelse

Telefon: 3639 2880

Alle hverdage kl. 08.30-10.30

Skriftlig henvendelse

Send sikker mail til Visitationen

Almindelig mail: visitationen@
hvidovre.dk

Send sikker mail, hvis din besked indeholder personlige eller følsomme oplysninger.

Har du brug for hjælp til at sende en sikker mail via MitID, er du velkommen til at kontakte Borgerservice. Vi hjælper gerne. Se kontaktoplysninger og generelle åbningstider nederst på siden.