Kvalitet af badevand
Badevandets kvalitet kontrolleres løbende gennem hele badesæsonen fra 1. juni til 15. september. Hvert år forud for badesæsonens begyndelse klassificeres badevandet på baggrund af resultaterne af den kontrolovervågning, der er gennemført siden sidste klassifikation.
Badevandet ved Lodsparken er klassificeret som "udmærket" på baggrund af seneste års kontrolprøver. Badevand klassificeres i følgende kategorier: udmærket, god, tilfredsstillende og ringe kvalitet.
Ved kraftig regn
Ved kraftig regn kan der forekomme overløb af fortyndet spildevand fra kloaksystemet. Vær derfor opmærksom på, at der efter kraftige regnskyl kan være en forringet kvalitet af badevandet. Forureningen er typisk ophørt indenfor 72 timer.
Alger i badevandet
Sidst på badesæsonen kan vind- og vejrforhold betyde, at badevandet får et stort indhold af alger, som kan være til gene for mennesker og dyr.
Bad ikke hvis vandet er uklart– og lad ikke din hund drikke af vandet.
Tjek vandkvaliteten
Hvis du vil tjekke, hvor sikkert det er at gå i vandet, inden du tager hjemmefra, kan du besøge Badevandsudsigten, som er en service udarbejdet af DHI. Du kan også hente den gratis app "Badevand" på din smartphone.
Havbakterier
Som noget nyt, tester vi i 2026 også for forekomst af havbakterien Vibrio vulnificus, der sidste år blev konstateret langs Øresundskysten.
Vibrio vulnificus forekommer naturligt i havvand og ses især i områder med lavt saltindhold og i varme sommerperioder med forhøjet vandtemperatur. Bakterien er beslægtet med Vibrio cholerae (kolera) og omtales derfor undertiden som “havkolera”. Infektioner med havbakterier er sjældne, men kan være alvorlige.
Læs mere om havbakterier her:
Du kan også følge ECDCs model for risiko for forekomst af havbakterier i de europæiske farvande.
Rådet for større badesikkerheds baderåd
- Lær at svømme og springe rigtigt
- Bad aldrig alene
- Bad kun hvor det er tilladt
- Gå kun ud til navlen
- Spring kun på hovedet, hvor vandet er dybt nok
- Svøm langs kysten
- Bad aldrig med alkohol og euforiserende stoffer i blodet
- Gå op, når du begynder at fryse
- Sluk mobilen og tænd opmærksomheden
Læs mere på om baderåd:
Badevandsanalyser