Klimaforandringerne er ikke længere noget, der ligger langt ude i fremtiden. Siden 1990 er det daglige vande steget med 12 cm, og frem mod 2040 forventes det at stige med yderligere 20 cm. 

Det betyder i praksis, at: 

Oversvømmelser sker oftere: En alvorlig højvandshændelse (en såkaldt 20-års hændelse), som i 1990 statistisk set skete hvert tyvende år, vil i 2040 ramme os typisk hvert 3. til 4. år. 

Vandet kommer flere steder fra: Risikoen øges markant, når flere hændelser kobles sammen – for eksempel hvis vi oplever kraftig regn samtidig med højvande, hvor regnvandet ikke kan løbe væk. 

Erstatningen kan forsvinde: Inden for de næste 20-30 år vil ejendomme, der ligger lavt (under kote +1,71 m), formentlig ikke længere kunne få udbetalt erstatning fra Naturskaderådet ved mindre oversvømmelser.

Allerede ved en vandstand på 1,5 til 1,6 meter er de første ca. 60 ejendomme langs rørskoven ved ejendommene på Hvidovre Strandvej i fare. Stiger vandet til 1,7 meter, trænger det ind bag Lodsparken og Kystagerparken og kan påvirke over 300 ejendomme.

Vores lokale arbejde i Hvidovre hænger tæt sammen med et stort, regionalt samarbejde om en kommende stormflodsport ved Kalvebodbroen, som Hvidovre forbereder sammen med København, Tårnby, Dragør og Sund & Bælt. Porten vil fungere som et ydre skjold, der lukkes ved varsel om stormflod, og den forventes at stå klar i slutningen af 2030’erne.

Dette store projekt har en afgørende fordel for Hvidovre: Fordi vi kan se frem til den fælles stormflodsport, kan vi i vores lokale kystbeskyttelse nøjes med en relativt lav beskyttelseskote. 

Hvor man andre steder i Danmark må bygge højere anlæg, betyder porten, at vi i Kalveboderne kan arbejde med mindre og diskrete reguleringer i terrænet. Hvis Kommunalbestyrelsen beslutter at arbejde med, at Kalvebodkysten skal sikres til en vandstand op til 2,4 meter over dagligt vande, vil de kommende tiltag på land kun skulle have en forventet højde på mellem 40 og 105 cm. Det gør det muligt at bevare den åbne horisont og adgangen til vandet.

Læs mere om samarbejdet med København, Tårnby, Dragør og Sund & Bælt om stormflodssikring af hovedstaden

Interviews, borgermøde med kystvandring og indledende tekniske studier, har vist et behov for en kystbeskyttelse af Kalvebodkysten i Hvidovre. Risikoen for oversvømmelse er et fælles problem, der kræver en fælles løsning, så den enkelte grundejer ikke kommer til at stå alene med udfordringen.

Processen peger på fem hovedtemaer for det videre arbejde:

Stærk bevidsthed om akut og langsigtet tid: Borgerne udtrykker bekymring for, hvad der sker "lige her og nu", hvis stormfloden rammer i morgen. De efterspørger tryghed gennem midlertidige løsninger, mens det langsigtede projekt planlægges.

Vand fra flere sider: Truslen kommer ikke kun fra havet. Det er afgørende, at kystbeskyttelsen bliver tænkt sammen med håndteringen af regnvand, skybrud, nærliggende områder og Harrestrup Å.

Mulighedsrummet er begrænset: Den særlige natur på strækningen er flere steder beskyttet, enten som Natura 2000 eller som §3 natur. Det giver nogle steder begrænsninger i forhold til placeringen af en fremtidig kystbeskyttelse.

Kalvebodernes natur er lokal identitet: Kysten er Hvidovres blå og grønne varemærke. Borgerne ønsker, at områdets rå og "vilde" natur – herunder rørskoven, tudser, salamandere og det unikke fugleliv – bliver beskyttet mod ødelæggelse fra tekniske anlæg. Den bynære natur ses som afgørende for byens børns naturdannelse.

 Et mangfoldigt hverdagsrum med fri adgang: Området bruges intensivt til alt fra hundeluftning, løb og rollespil til skoleveje og foreningsliv. Borgerne vægter adgangen til vandet og den frie horisont meget højt.

Projektet bliver planlagt som et kommunalt fællesprojekt efter Kystbeskyttelsesloven. Det betyder, at kommunen driver og koordinerer processen, men at Kommunalbestyrelsen løbende skal tage politisk stilling til udviklingen i projektet.

Økonomi og nytteprincip: Ifølge loven finansieres fællesprojekter ud fra et nytteprincip. Det betyder, at de ejendomsejere, der opnår en direkte fordel eller beskyttelse af deres ejendom, bidrager til finansieringen. Bidraget skal altid stå i rimeligt forhold til den nytteværdi, man får. Kommunen vil desuden se på muligheder for at søge om ekstern økonomisk støtte fra f.eks. statens kystpulje eller fonde. Da anlæggene i Kalveboderne er relativt små, forventes projektet overordnet set at ligge i den billige ende sammenlignet med andre anlæg til kystbeskyttelse i Danmark.

Placering på privat grund: Hvis et kommende anlæg placeres på en privat ejendom, vil det blive tinglyst på ejendommen. Det vurderes som udgangspunkt som en "erstatningsfri regulering", fordi ejendommens nytte af anlægget overstiger anlæggets gener. Hvis det drejer sig om større indgreb, kan det kun lade sig gøre ved, at der sker en ekspropriation med fuld erstatning.

Efter at have opsamlet borgernes vigtige input arbejder rådgiverne sammen med Hvidovre Kommune nu videre med at opstille konkrete scenarier for løsninger.

Den kommende tidsplan:

Efterår: Målrettede workshops med kerneinteressenter, herunder de direkte berørte grundejere og foreninger. Formålet er at kvalificere og tilpasse de konkrete muligheder for løsninger.

December 2026: Politisk drøftelse og forventet beslutning i Kommunalbestyrelsen om, hvordan Hvidovre Kommune vil arbejde videre med kystbeskyttelse af Kalveboderne.

Efter den politiske beslutning: Dialogen mellem kommunen og borgerne fortsætter.