Forældre kan søge om orlov gennem pladsanvisningen efter følgende regler:
Forældre, der i forvejen har en plads til deres barn i et dagtilbud i Hvidovre Kommune, har mulighed for at søge om orlov fra dagtilbudspladsen i en tidsbegrænset periode på minimum 8 uger og maksimum 12 måneder. Forældre kan søge om orlov i forbindelse med fx:
- Sygdom
- Rejser
- Barsel
Ansøgning om orlov skal sendes til pladsanvisningen med en måneds varsel til den 1. i en måned, og kan ikke ligge i forlængelse af startdatoen. Ønsker forældrene at afbryde orloven efter minimum 8 uger, kan pladsen benyttes 14 dage efter kontakt til pladsanvisningen. Der kan højst være 2 % af pladserne i et dagtilbud, der gives orlov til, dog minimum én plads i hvert dagtilbud.
Efter endt orlov tilbydes barnet en plads i samme dagtilbud, men ikke nødvendigvis på samme stue i en daginstitution eller hos samme dagplejer, som inden orloven.