Deltidspladser
Hvis du eller din partner er på barselsorlov, kan du søge om en 30-timers deltidsplads med nedsat betaling for det/de børn, der er indmeldt under barselsperioden.
Hvordan fungerer deltidsordningen?
Du kan som forælder på barselsorlov søge om en 30 timers deltidsplads for det barn eller de børn, som går i dagtilbud. Tilbuddet gælder for alle børn i husstanden fra 26 uger til skolestart, men kun så længe du har ret til fravær under barselsorlov.
Det er ikke muligt at søge en deltidsplads på mere eller mindre end de 30 timer om ugen. Deltidspladsen kan bruges i tidsrummet mellem kl. 9.00 og 15.00. Har du brug for pasning udenfor dette tidsrum, må du beholde din fuldtidsplads. Deltidspladsen gives for én sammenhængende periode pr. barn. Retten til en deltidsplads bortfalder, så snart din/jeres ret til fravær efter barselsloven ophører. Barnet kan dog beholde deltidspladsen, hvis fraværet afbrydes af en periode på mindre end fem ugers varighed, hvor forældrene holder ferie.
Hvordan ansøger jeg om en deltidsplads?
Hvad koster en deltidsplads?
Hvordan opsiges eller ændres en deltidsplads?
Hvis du vil opsige aftalen om en deltidsplads, før den aftalte periode udløber, skal det ske med en måneds varsel og til udgangen af en måned. Opsigelsen sendes skriftligt til pladsanvisningen via sikker mail eller e-Boks.
Kontakt os
Pladsanvisningen
Telefon: 3639 3781
Telefontid:
Mandag: 9.00 - 11.30
Tirsdag: 9.00 - 11.30
Onsdag: Lukket
Torsdag: 13.00 - 14.30 og 15.30 - 17.30
Fredag: 9.00 - 11.30
Bestil et møde hos os:
Ring i telefontiden og bestil tid til et fysisk møde.