I første omgang bør I som naboer prøve at indgå en aftale eller et forlig om det hegn, som I er uenige om. Hvis det ikke er muligt, kan du anmode om et hegnsyn ved at udfylde formularen nedenfor på denne side.
Hegnsynet er uafhængigt og består af tre personer, der er udpeget af Kommunalbestyrelsen. Når du har indbragt en sag til hegnsynet, besigtiger hegnsynet de faktiske forhold på ejendommene. Hegnsynet vil forsøge at hjælpe parterne til at nå til enighed. Hvis det ikke lykkes, træffer hegnsynet afgørelse efter bestemmelserne i hegnsloven.