Hvidovre Bymidte

Efter en vellykket proces med parallelopdrag og borgerdialog om udviklingen af Hvidovre Bymidte vedtog Kommunalbestyrelsen i 2017 en helhedsplan for fremtidens Hvidovre Bymidte ved Rådhuset, Medborgerhuset, Sundhedscentret og Risbjerggård.

Med sin placering i hjertet af Hvidovre, og med så vitale bymæssige funktioner som findes i området, er Bymidten et oplagt sted at forbedre og udvikle, så der skabes bedre og mere inviterende byrum. 

Allerede i 2017 vedtog Kommunalbestyrelsen en helhedsplan for fremtidens Hvidovre Bymidte, der har til formål at samle, styrke og synliggøre de kvaliteter, som Hvidovre allerede har, og skabe grobund for mere byliv. Ideen var, at foreningsliv og en vifte af kulturelle oplevelser skal gå hånd i hånd med de mere klassiske kommunale tilbud, der har afsæt i medborgerhuset Kometen, biblioteket og borgerservice på Rådhuset. 

Første etape af helhedsplanen for Hvidovre Bymidte er realiseret gennem opførelsen og ibrugtagningen af Kulturhus Risbjerggård. De resterende etaper omfatter blandt andet en bolig- og butiksbebyggelse med ca. 50 boliger i 2 - 3 etager langs Hvidovrevej og en ældreegnet boligbebyggelse med ca. 66 boliger i 3 - 4 etager langs Claus Petersens Allé. 

Center for Plan og Miljø - Planteamet

Hvidovrevej 278
2650 Hvidovre

Telefon: 3639 3639

Send sikker mail til Center for Plan og Miljø

Almindelig mail: plan@hvidovre.dk

Du kan ringe til Plan-teamet i disse tidsrum:

Mandag: 09.30-11.30 og 13.00-14.30
Tirsdag: 09.30-11.30 og 12.30–14.30
Onsdag: lukket
Torsdag: 12.30-15.00
Fredag: 09.30-11.30

Send sikker mail, hvis din besked indeholder personlige eller følsomme oplysninger.

Har du brug for hjælp til at sende en sikker mail via MitID, er du velkommen til at kontakte Borgerservice. Vi hjælper gerne. Se kontaktoplysninger og generelle åbningstider nederst på siden.